Knæet

 af Jonas Kunø - Fysioterapeut

Når knæet knirker

Knæleddet er altid et emne når man taler om idrætsskader og mange af os der træner har på et eller andet tidspunkt haft knæsmerter eller haft en decideret knæskade i større eller mindre omfang. 

I denne blog vil jeg komme ind på knæleddets anatomi og funktion, skader i knæet, genoptræning af knæet og hvordan man i det store hele kan træne sig til et stærkere knæled der udsættes for belastning/træning.

Knæleddet

Knæleddet er et ægte led da det er et bevægeligt led med en ledhule, *synovialmembran, ledkapsel og ledvæske.

Ægte led findes mange steder i kroppen, hvor knogler møder/artikulerer med hinanden og danner via deres indhold en gnidningsfri og velsmurt overflade der faciliterer til bevægelsen i leddet. 

Knæleddet skaber forbindelse mellem lårbensknoglen(femur) og underbensknoglen(tibia/fibulae) og musklerne omkring leddet gør at vi kan bøje og strække det. Derudover har muskulaturen også en meget stor betydning for stabilitet omkring leddet.

Omkring leddet er der støttende Ledbånd/ligamenter der holder leddet på plads under bevægelse. 

-Forreste og bagerste korsbånd, holder skinnebenet på plads til lårbensknoglen og stabiliserer det fremad/bagud.

-udvendige/indvendige sideledbånd stabiliserer knæet til siderne.

-Knæskalsenen holder knæskallen centreret, men stadig bevægelig.

-Inde i leddet er der udvendig-indvendig menisk som virker stødabsorberende og stabiliserende. 

-Ledbrusken på knogleenderne kaldes hyalin brusk og er en meget fin og glat brusk der gør at bevægelse sker uden friktion/gnidningsmodstand.

-Slimsække(Bursa) findes mange steder inde i leddet og er med til at nedsætte friktion/gnidningsmodstand.

Skader i knæet

inflammation-overbelastning:

Den nok mest almindeligste skade i knæet for idrætsudøvere er overbelastning også kaldet inflammation, hvor knæet bliver ømt, hævet og varmt og normalt forværres smerterne når man går eller løber.

Oftest vil det være irritation af slimsække(bursitis) eller ledbånd/ledbåndshæfte omkring knæet i forbindelse med øget aktivitet over længere tid eller aktivitet vi ikke normalt er vandt til. 

Skaden kan vare alt fra et par uger til måneder afhængigt af omfanget og hvor hurtigt skaden diagnosticeres og man stopper den aktivitet der forsager symptomerne.

Knæet skal efterfølgende have ro og hvile, men anden form for idrætsaktiviteter kan man sagtens lave så længe det ikke forværre knæsmerterne.

Springerknæ:

Springer knæ eller jumper's knees er en irritation/betændelse af den store knæstrækkemuskel sene på forsiden af låret og hvor den hæfter lige under knæet på skinnebenet.

Det kaldes også i fagtermer patellar tendinopati hvor symptomerne som regel er en specifik stikkende eller skærende smerte ved bevægelse eller tryk lige under den nederste spids på knæskallen. 

Ømheden opstår særligt, når der er belastning på knæet, eksempelvis ved trappegang, spring eller eksplosive øvelser, hvor der stilles krav til mange accelerationer og decelerationer.

Springerknæ opstår typisk i idrætsgrene hvor der er mange hop, spring og spark som især bruges/trænes i badminton, volleyball eller fodbold, men kan også forekomme i andre former for idræt.

Behandling og genoptræning afhænger af hvor omfattende og hvor lang tid skaden har været der, men generelt er aflastning og måske endda pause fra den idrætsgren der forsager smerterne nødvendigt.

Hvis springerknæet er forholdsvis nyt kan is og udspænding hele skaden i løbet af et par uger hvorimod længerevarende gener måske vil kræve ultralydsscanning med evt. medicinsk behandling. 

Den konservative behandling vil ofte bestå af excentriske øvelser som foregår ved at du aktiverer musklen samtidig med den udspændes. Derudover vil genoptræning af springerknæ indeholde langsom, tung styrketræning.

Løber knæ:

Løberknæ eller runners knee er en overbelastningsskade af sene og slimsæk på ydersiden af knæet der ofte opstår ved gentagne ensformige bevægelser i knæleddet såsom løb og cykling. 

Symptomerne er langsomt indsættende smerter udvendigt på knæet med forværring ved tryk og udspænding af udvendige senebånd på ydersiden af låret og løb.

Der kan eventuel føles en lille hævelse og der kan eventuelt være udstråling af smerter mod hofte eller ankel.

Behandling vil først og fremmest være aflastning og nedsættelse af træningsmængde evt. med midlertidigt stop fra den idræt der udløser symptomerne, hvilket afhænger af genernes sværhedsgrad.

Derudover udspænding og bløddelsbehandling af lårets yderside samt styrketræning af hofte og bækkenmuskler.

Hvis ingen af ovennævnte behandlinger virker kan medicinsk behandling komme på tale.

Prognosen er ca. 6 til 8 uger, men tager ofte længere tid i sær hvis man vender for hurtigt tilbage til den idrætsgren der var årsag til skaden.

Meniskskade:

En akut meniskskade sker typisk ved en kombineret bevægelse, hvor knæet går hurtigt fra bøjet til strakt, mens der på samme tid sker et vrid i knæet. Det sker ofte i forbindelse med sport, men kan også ske i hverdagssituationer f.eks. hvis man går fra hugsiddende og vil rejse sig op samtidig med at man drejer sig.

Meniskskader ses typisk sammen med større knæskader såsom ledbåndsskader og forreste korsbåndsskader.

Ved en meniskskade opstår der både revner på tværs eller langs af menisken som kan ledsages af afklemning og decideret aflåsning af knæleddet, hvilket dog afhænger af skadens sværhedsgrad.

I den akutte fase vil symptomerne være hævelse, rødme, varme og en stærke smerte, oftest stikkende i den side af knæet hvor meniskskaden sidder. 

Smerterne forværres ved fysisk belastning i sær ved rotationer i knæleddet derudover kan det være svært at vende sig i sengen.

Andre typiske symptomer på en meniskskade er aflåsninger, klik, knæsvigt hvor knæet pludseligt giver efter eller at knæet hæver gentagne gange.

Prognosen afhænger helt og aldeles af hvor skadet menisken er og om der evt. er andre dele af knæet der også er blevet påvirket af traumet.

Mindre meniskskader kan behandles med fysioterapeutisk genoptræning mens svære skader kræver kirurgisk reparation af menisken.

Ledbåndsskader:

Skader på knæets ledbånd (korsbånd og side ledbånd) kan være komplicerede med en længerevarende genoptræningsperiode alt efter om ledbåndet er inflammeret/forstrakt eller delvis/helt overrevet.  

Ledbåndsskader i knæet opstår meget ofte i forbindelse med kontaktsport hvor der er fart, vægt og vrid i traumet.

Hvis korsbåndet (ofte det forreste) er totalt overrevet kan operation komme på tale, men det afhænger nogle gange af hvilken alder man har og hvilken sportsgren/erhverv patienten har da man godt kan fungere uden ovennævnte ledbånd. 

Bagerste korsbånd beskadiges ofte ved større uheld fks. trafikulykker.

(korsbåndsskader tager mellem 9-12 måneders genoptræning)

Genoptræning af den omkringliggende knæmuskulatur vil nogle gange være nok til at man kan leve uden korsbånd og have et normalt funktionsniveau. 

Overrives det midterste side ledbånd behandles det med en skinne og vokser normalt selv sammen, hvorimod det yderste ledbånd kræver operation.

TRÆN DIT KNÆ

Fuld gardering for at en knæskade opstår kan naturligvis ikke gives, men man kan selv gøre en hel del for at forhindre eller i hvert fald minimerer risikoen gennem træning og øvelser der er med til styrke og stabiliserer knæet.

1: Sørg for at dine sko er de rette til den idræt du bruger dem til og skift dem ud efter hvor meget og ofte du træner.

2: Opvarmning er altid en rigtig god ide lige meget om du skal løbe en lille tur, spille fodbold eller træne styrketræning.

3:Styrk muskulaturen omkring knæleddet da de har stor andel i at stabiliserer knæleddet. Derudover er det vigtigt at have fokus på baglårets muskler da de har stor betydning for stabilitet samt styrke af forreste korsbånd.

4: Balance træning også kaldet sensomotorisk træning kan laves på vippebræt, ujævnt/forskellige underlag evt. på et ben. Så snart øvelserne bliver for lette prøv da at lukke øjnene så udfordres man yderligere.

5: Byg træningen/kroppen gradvist op hvis du er nybegynder i idrætsverdenen. 

6: Land på begge fødder samtidigt med dine knæ pegende lige frem ved hop og lad dine knæ stå lige over dine tæer.

7: Hvis dit knæ har tendens til at pege indad eller udad, skal du arbejde på at korrigere din benstilling, så du belaster dine led på en god og hensigtsmæssig måde.