af Jonas Kunø - Fysioterapeut
Til oktober tilbyder Rawfit Club en træningsrejse til Spanien hvor omdrejningspunktet vil være funktionel yoga, åndedræt og meditation.
Vi vil fokusere på åndedrætsteknikker og meditation og du får indblik i hvad du selv kan gøre for din krop og dit sind til at reducere stress, angst samt opnå en forbedret bevidsthed omkring dine egne tanker og følelser.
Derudover vil der selvfølgelig også indgå styrkeøvelser som giver dig større kropsligt nærvær og endnu mere livfuldhed og glæde.
Læs meget mere om MIND-retreat her: https://rawfitclub.dk/mind-retreat/
I nedenstående blog kan du få indsigt og lære om hvad meditation kan gøre for både din fysiske og mentale sundhed.
MEDITATION
Ifølge wikipedia er meditation:
Citat: Nutidens betegnelse for en mental aktivitet, hvor den mediterende mentalt fokuserer på åndelige emner. Meditation er afledt af det latinske meditor og meditatio, der betyder "øver mig, forbereder mig til,"[1] Den danske ordbog oversætter fra latin meditari med overveje, meditere.[2] Oprindeligt kan der være tale om enhver form for fysisk eller intellektueløvelse
Meditation stammer fra store dele af asien og er nok bedst kendt fra Indien gennem hindu og budisme religionerne til at opnå åndelig harmoni gennem forskellige mantraer og universelle kræfter til at opnå en tilstand af lyksalighed.
I dag er meditation brugt over store dele af verden og bruges både i religiøse og spirituelle sammenhænge, men er i sær blevet et mainstream livsstil produkt der bruges her i vesten på grund af den stigende bevidsthed om dens mange fordele for mental og fysisk sundhed.
I vores moderne samfund hvor vi som mennesker stimuleres med digitale medier og gadgets i en verden hvor tempoet er i konstant udvikling, har vi taget mange af østens traditioner og filosofi til os, der i blandt meditation, fordi vi mere og mere er blevet klare over, at vores mentale sundhed er et ultimatum for at vi kan leve et harmonisk liv.
Vi ”træner” os så at sige ned i tempo gennem Yoga, åndedrætsøvelser og meditation for at aflaste og fremme vores nervesystem og mentale helbred så vi kan klare vores tids stressende hverdag.
HJERNEN OG MEDITATION
Når man mediterer ændrer man balancen mellem signalstofferne i hjernen så den udskiller større mængder af lykkehormonet dopamin og samtidigt skruer man ned for stresshormonerne, hvilket gør dig gladere og mere afslappet.
Der er faktisk lavet flere hjernescanninger af folk mens de mediterer, og her kan man se at neurotransmitterne i visse områder af hjernen øger deres aktivitet, hvilket vil sige at cellerne kommunikerer bedre indbyrdes.
Samtidigt har man målt at blodtrykket og antallet af hjerteslag falder hos personer, når de mediterer, hvilket indikerer, at deres stressniveau falder.
Det interessante er, at meditation aktiverer krybdyrshjernen, vores belønningscenter, og at det mindsker stressresponsen”.
Hjernen er plastiks hvilket vil sige at den forandrer/udvikler sig gennem tid når man påvirker både den fysisk og mentalt og i denne forbindelse er der lavet undersøgelser der viser at meditation ændrer på hjernens opbygning.
Hjerneskanninger viser, at de folk, som mediterer dagligt over en længere periode, fysisk styrker og udvikler frontallappen, såvel som den autonome del af hjernen, som blandt andet styrer hjerterytme og åndedræt. Frontallappen er f.eks. den del af hjernen, vi bruger til at fornemme, hvordan vi har det og som også styrer vores empati og medmenneskelige tilgang.
Peter Vestergaard-Poulsen, som er lektor og forskningsleder ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitet sammenligner udviklingen i de to områder med den effekt man ser, når man styrketræner sin overarm.
”De første tre til fire måneder vil man ikke se en forandring på armen på trods af det hårde arbejde. Men lige pludselig begynder musklen at vokse. Det er i overført betydning det samme, vi tror sker under meditation. Når meditationen påvirker disse to områder i hjernen i et stykke tid, så ændrer hjernen sig anatomisk,« siger Peter Vestergaard-Poulsen”.
Andre og tidligere videnskabelige undersøgelser har vist at meditation og åndedrætsøvelser giver roligere hjerterytme og åndedræt og desuden sænker mængden af stresshormonet cortisol i kroppen.
EFFEKTER VED MEDITATION
Meditation har mange gode egenskaber:
Kilder:
Troels W. Kjær. Hjerneforsker
Peter Vestergaard-Poulsen, som er lektor og forskningsleder ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitet.