TAK FORDI DU REJSER MED RAWFIT CLUB!

Almindelige rejsebetingelser

Rejsen er lavet i samarbejde med Belgian Cycling Club, som er teknisk arrangør og medlem af rejsegarantifonden.

Rawfit Club er forpligtet til at gennemføre rejsen i overensstemmelse med programmet med forbehold for ændring i rækkefølgen af programmets indhold.

Arrangøren er dog ansvarsfri for mangler, ændringer og/eller aflysninger pga. force majeure eller force majeure-lignende hændelser samt hændelser forårsaget af tredjemand, dvs. hændelser af større karakter, som Arrangøren ved aftalens indgåelse ikke har haft mulighed for at forudse, afbøde eller afværge.

Bestilling og betaling

Bestilling af rejsen sker på hjemmesiden www.rawfitclub.dk

Bestilling og betaling af depositum er bindende. Du kan betale det fulde beløb eller dele din betaling op i tre dele, ved bestilling mindre end 48 dage inden afrejse, betales det fulde beløb. Uanset hvilken mulighed du vælger, er første rate på 2500,- dkk gældende som depositum.

Du opfordres til at tegne en afbestillingsforsikring.

Bestilling samt rejsebestemmelserne er bindende, når rejsen er bestilt.

Du bekræfter ved din tilmelding at have læst og accepteret rejsebestemmelserne, øvrig information samt beskrivelsen af og eventuelle særbestemmelser for den enkelte rejse. Alle særlige aftaler mellem Arrangøren og dig skal være skriftlige for at være gyldige. Medbring venligst kvittering af dit køb, på rejsen.

Betales de resterende rater ikke rettidigt, kan Arrangøren betragte rejsen som afbestilt og sælge rejsen til anden side. Dine indbetalinger refunderes ikke.

I forbindelse med bestilling af rejsen på hjemmesiden bliver du bedt om at angive forskellige data. Hvis disse data ikke er korrekte og fx identiske med oplysningerne i dit pas, er det dit eget ansvar. Arrangøren påtager sig intet ansvar for følger af ukorrekte oplysninger, som skyldes forkerte eller mangelfulde oplysninger. Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik.

Ved udeblivelse eller for sent fremmøde i henhold til udsendte rejseplan betragtes det som afbud, og din indbetaling vil ikke blive refunderet, jf. annulleringsbestemmelserne.

De angivne priser gælder som udgangspunkt for overnatning i delt dobbeltværelse. Enkeltværelser kan som regel tilkøbes.

Overdragelse

Overdragelse af en rejse til en anden person kan ske frem til 1 måneder inden afrejse mod betaling af et ekspeditionsgebyr på DKK 1000,-. eller ved nærmere aftale.

Vedkommende skal kunne opfylde de fysiske forudsætninger for at kunne gennemføre den gældende rejse.

Annullering af rejsen

Din tilmelding er bindende.

  • Rejsen kan frit afbestilles indtil 14 dage efter tilmelding
  • Ved afbestilling efter 14 dage efter tilmelding: depositum er tabt, eventuelt øvrigt indbetalt beløb tilbagebetales
  • Ved afbestilling efter 42 dage efter tilmelding og inden 60 dage inden rejsens begyndelse: 50% af det indbetalte beløb udover depositum er tabt
  • Ved afbestilling senere end 60 dage inden rejsens begyndelse: ingen tilbagebetaling

Såfremt Arrangøren aflyser rejsen inden afrejse som følge af manglede tilmelding til rejsen, force majeure eller andre forhold tilbagebetales hele det indbetalte beløb med fratræk for eventuelle afholdte omkostninger/forudbetalinger fra Arrangørens side.

Såfremt Arrangøren er nødt til at ændre / aflyse rejsen efter afrejse som følge af force majeure, hændelser forårsaget af tredjemand mv. er der ingen tilbagebetaling.

Arrangøren forbeholder sig ret til at aflyse en rejse indtil 14 dage før afrejsedato, såfremt der ikke er tilstrækkelig tilmelding til den udbudte tur. Det nødvendige antal deltagere er forskelligt for de enkelte ture. I disse tilfælde tilbagebetales hele din indbetaling for rejsen med fratræk af eventuelt afholdte omkostninger. 

Prisændringer

Arrangøren forbeholder sig ret til under særlige omstændigheder at forhøje den allerede aftalte pris, hvis der skulle ske ændringer i fx kendte og gældende priser, skatter, afgifter, tariffer, gebyrer, brændstof- og oliepriser, valutakurser mv.

Prisændringer vil blive meddelt hurtigst muligt. Ændringer på op til 10% af rejsens samlede pris vil ikke medføre, at du har ret til at ændre den indgåede aftale.

Er prisændringen på mere end 10% kan du annullere rejsen i henhold til de almindelige betingelser for annullering.

Arrangørens ansvar og ændring af rejsen

Arrangøren forbeholder sig ret til at aflyse eller ændre en hel eller en påbegyndt rejse/træning, hvis Arrangøren skønner, at fx følgende forhold er gældende:

  • Det er uforsvarligt at påbegynde/fortsætte træningen
  • Vejrmæssige forhold gør det uforsvarligt at træne det planlagte sted

Arrangøren forbeholder sig ret til uden varsel at foretage, ændringer i rejseprogrammet, herunder programomlægning samt anvendelse af andre hoteller og transportformer end annonceret, såfremt det måtte være nødvendigt for rejsens gennemførelse. Årsager kan fx være hotelaftaler, om- og nedlæggelse af flyruter mv. Ændringer berettiger ikke til kompensation.

Arrangøren fralægger sig ethvert ansvar for f.eks. aflysninger, forsinkelser og ruteomlægninger ved fly, færger, tog, bus og anden transport i forbindelse med din rejse til og fra destinationen samt under rejsen. Såfremt sådanne forhold indtræffer, dækker du selv udgifter til f.eks. hjemtransport m.v.

I tilfælde hvor Arrangøren optræder som agent for de benyttede transportselskaber, hoteller og øvrige virksomheder, er det de pågældende selskaber der er ansvarlig for de leverede ydelser. Arrangøren påtager sig intet ansvar for beskadigelse, ændringer, ulykkestilfælde, forsinkelser etc., der er en følge af fysiske forhold, aftalebrud, strejker, vejrlig eller andre forhold, som arrangøren er uden indflydelse på.

Arrangøren kan ikke gøres ansvarlig for uudnyttede ferieaktiviteter, herunder forudbestilte arrangementer, tabt arbejdsfortjeneste, udgifter til transport fra lufthavn osv., som skyldes forsinkelser grundet force majeure, trafikale forhold, ændrede hjemrejsetidspunkter, vejrlig eller andre omstændigheder, som ligger udenfor Arrangørens kontrol.

Arrangørens og underleverandørers ansvar for mangler – herunder person- og tingskader – er begrænset til de erstatningsbeløb, der er fastsat i de internationale konventioner: For international flytransport er ansvaret begrænset i henhold til Warszawa- og Montrealkonventionerne med senere tillæg. For internationale togtransporter er ansvaret begrænset i henhold til CO-TIF/CIF-konventionen. For internationale skibstransporter er ansvaret begrænset i henhold til Athen-konventionen.

Arrangøren påtager sig udelukkende ansvar i henhold til ”Lov om Pakkerejser”.

Dit ansvar

Det er dit eget ansvar at være i en træningsmæssig form, som gør dig i stand til at gennemføre de enkelte træninger. Der er ingen refusion af indbetalte beløb såfremt du ikke kan deltage i træningerne.

Deltagelse i rejsen, foregår på dit eget ansvar. Arrangøren har intet ansvar for din for eventuelle skader på dig selv, dit udstyr eller tredjemand.

Såfremt du bliver skadet undervejs og ikke kan fortsætte træning, er det dit eget ansvar. Udgifter til transport, ophold mv. i sådanne tilfælde dækkes af dig selv.

Har du fødevareallergier og/eller fødevarepræferencer, er det dit eget ansvar at oplyse Arrangøren samt spisesteder om dette i god tid inden turen. Arrangøren vil så vidt muligt viderebringe information til spisesteder mv., men kan ikke gøres ansvarlig for eventuel forkert serveret mad ifht. allergier/præferencer, manglende tilgængelighed på mad mv. Dette er dit eget ansvar.

Dit rejsepas skal normalt have minimum 6 måneders gyldighed efter hjemkomsten. Vi anbefaler dig altid at have dit pas med på rejsen. Oplysninger om forhold vedrørende pas, visum og sundhedsmæssige betingelser, herunder krav om vaccinationer eller lignende betingelser, der skal være opfyldt for, at rejsen kan gennemføres, er du selv ansvarlig for at undersøge ved respektive ambassader, Udenrigsministeriet og Seruminstituttet. Bruger du medicin, er du selv ansvarlig for at spørge apoteket eller din egen læge til råds angående en medicinattest til rejsebrug.

Du er selv ansvarlig for alle forsikringer, herunder eventuelle forsikringer i forbindelse med eventuelle træningsture, udstyr forsikring for selve turen. Du er selv ansvarlig for bagage og øvrigt udstyr mv. Dette gælder under alle forhold, bl.a. på hoteller og også selv om dine ting fx fragtes i Arrangørens biler og håndteres af Arrangørens repræsentanter. Du er selv ansvarlig for, at din bagage og øvrigt udstyr mv. kommer med den rigtige bil og/eller øvrig transport. Evt. beskadiget bagage og øvrigt udstyr mv. erstattes ikke. Der henvises til dit eget forsikringsselskab.

I forbindelse med flyrejser gælder, at ansvar for indskrevet bagage henvises til luftfartsselskabets egne bestemmelser.

Reklamationer

Evt. reklamationer under en rejse skal straks fremsættes overfor Arrangørens repræsentanter på rejsen.

Reklamationer skal straks efter rejsen sendes skriftligt og være Arrangøren i hænde senest 21 dage efter rejsens afslutning. Herefter vil reklamationer ikke anses for at være indgivet rettidigt, og du vil derfor have mistet retten til at påberåbe dig den pågældende mangel.

Reklamationer skal stiles til Rawfit Club på info@rawfitclub.dk

Ethvert krav mod Arrangøren skal afgøres af dansk ret og efter danske love.

Øvrige forhold

I tilfælde af nødvendig evakuering forårsaget af krig, uroligheder, naturkatastrofer o.l. er Arrangøren ikke ansvarlig for evakueringen. Vi opfordrer derfor til at du tegner en rejse- og ulykkesforsikring, som dækker evakuering.

Arrangøren forbeholder sig ret til at ændre og opdatere disse rejsebestemmelser. Det er derfor vigtigt og dit eget ansvar, at du løbende holder dig orienteret om der er sket ændringer.

Der tages forbehold for trykfejl og andre åbenlyse fejl i såvel rejsebeskrivelser, priser, rejsebestemmelser, øvrige tekster mv.

 

Rawfit club logo
Kontakt os
Vestergade 83B, 8600 Silkeborg
CVR: 33270097
Cookie- og privatlivspolitik
envelopephone-handsetcross